Fra negativ til positiv læringszone, de mange positive konsekvenser og foretræde
Skolens rå, angstprovokerende, oversete læsning, der giver læsevanskeligheder
Alt for mange børn og unge har i årevis kæmpet med at læse og forstå teksterne på deres klassetrin. Altså de har store læsevanskeligheder. Men hvorfor opstår læsevanskeligheder, hvordan kan de forebygges? Og hvorfor er denne læring rå, angstprovokerende?
Lad os tage Ole i 7. klasse:
Ole kan kun læse meget lette tekster på lix 5-15. Det svarer til bøger beregnet til unge med store læsevanskeligheder/dysleksi som fx HIP-serien., eller bøger til børn i 1.-2. klasse.
Problemet
Det er, at de fleste ikke lærer at læse tekster, der bliver 5 lix sværere hvert år i skolen, og det gør forlags tekster generelt til børn og unge. Det ses her.
For Ole er det et kæmpe problem, da de tekster, han møder i 7. klasse, har et lix på omkring 35-40, og han får meget svært ved at følge med. Dette fører ham ind i en negativ og rå læringsspiral, som skaber angst og frustration.
Her er historien om, hvordan jeg opdagede den negative, rå læringsspiral som ny lærer i 1994.
Oles rå, negative læringszone
Da Ole skal læse tekster i fag som dansk og matematik, der er alt for svære for ham, kommer han til at læse langt til venstre for den zone, forskere kalder flowzonen (se billede), også kendt som zonen for nærmeste udvikling. Det skaber angst, stress og frustration. Dag efter dag føler Ole sig som en dårlig læser, mister læselysten, udvikler læsehad, får lav faglig selvtillid, dumpekarakterer og bliver skoletræt.
Han bliver urolig, presset og aggressiv, for han sidder i klassen og kan ikke forstå undervisningen. Teksterne er uforståelige, og ingen hjælper ham. Hans lærere skælder ham ud, og hans kammerater synes, han er forstyrrende og irriterende. Lærerne kontakter hans forældre, og beder dem få Ole til at være stille, opføre sig ordentligt, og læse mere hjemme.
Ole er vred og frustreret. Hans drømme er knust, og han føler sig udenfor det faglige fællesskab. Han ved ikke, hvordan han kan blive bedre til at læse, eller hvad han skal med sit liv. Han havner ofte i konflikter med kammeraterne, som bliver bange for ham, for han er en omvandrende, tikkende bombe, der let kan eksplodere, blive hidsig og voldsom. Også hans kvindelige lærere er bange for ham. På sigt risikerer han at ende i restgruppen, ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og finde sammen med andre, der har det på samme måde.
Hans forældre kan ikke hjælpe ham, da de selv har problemer med at læse svære tekster.
Her har DR et eksempel på en anden dreng med store læsevanskeligheder. Han kan kun læse tekster, der svarer til 1. klasse. Hans lix er derfor lige så lavt som Oles.
Konsekvenser af den negative læringsspiral for skolen og samfundet
1. Næsten 25 % af en årgang har store læsevanskeligheder ifølge de seneste PISA- og PIRLS-undersøgelser.
2. Over 10 % bliver fagligt meget svage og får dumpekarakterer, for de kan ikke forstå klassens faglige tekster.
3.Folkeskolen kan ikke bryde negativ social arv. Børn fra ressourcesvage hjem scorer konsekvent lavt i læseundersøgelser. Altså de har store læsevanskeligheder.
4. Danmark har haft 30 år med dårlige læseresultater. De viser, at eleverne er relativ dårlige til at læse ret svære tekster, og det kan de kun lære, ved at lære dem at læse tekster med et højere lix.
5. Milliard-udgifter til specialundervisning på grund af læsevanskeligheder hvert år
Ex: Store læsevanskeligheder kostede folkeskolen omkring 6,5 milliarder alene i 2022.
6. Læsekrise / 30 års læsekatastrofe. For ingen har sikret, at alle elever lærer at læse sværere tekster siden den katastrofale læseundersøgelse IEA1991 der viste, at det var eleverne dårlige til.
7. Unge med store læsevanskeligheder risikerer at ende i restgruppe og overførselsindkomst
8. Skolen reproducerer negativ, social arv. Det koster samfundet dyrt år efter år.
Den forebyggende, omsorgsfulde løsning
Alle elever bør lære at læse tekster, der er mindst 5 lix sværere hvert år, så deres lix-niveau matcher teksternes lix på årgangen. På den måde kan vi helt forebygge læsevanskeligheder!
De bliver i stedet dygtige læsere, og kommer ind i den positive, legende læringsspiral.
Og det kan Ole og alle andre let lære med metoden LEVEL UP LÆSNING. På den måde kompenserer skolen for elevernes baggrund, og giver dem fagligt lige muligheder for uddannelse og viden.
FX steg de 4 elever i TV-indslaget mellem 5-18 lix efter kun 6 gange med 7 min. LEVEL UP læsning i alt fordelt på 3 måneder.
Omsorgen, der får Ole ind i den positive læringszone
Ole har store læsevanskeligheder og kan kun læse og forstå tekster med lix 5-15. For at kunne læse og forstå alle tekster i 7. klasse, skal han lære at læse tekster med lix 40. Når han mestrer det, vil han kunne forstå alle klassens tekster, og blive dygtig til at læse på sit klassetrin – og det vil få ham ind i den positive læringsspiral!
Han skal altså lære at mestre 25 lix. Det kan han nemt lære med LEVEL UP LÆSNING, og han vil elske det, fordi han lærer det i sin zone, hvor det føles legende let.
Effekten af den positive, legende læringszone
Når Ole og alle andre oplever at læse inde i deres zone i fag som dansk og matematik, hvor læring føles som leg, får de både læselyst og trivsel. De føler sig som dygtige læsere og som gode elever, hvilket giver lyst til skole. De får de bedste læsekompetencer, de kan få, hvilket giver dem gode karakterer, hjælper dem med at gennemføre en ungdomsuddannelse, og styrker deres faglige selvtillid. Samtidig får de tillid til fremtiden og bliver fagligt inkluderet, hvilket gør det muligt for dem at koncentrere sig om undervisningen i stedet for at føle angst og uro. Når niveauet passer til dem, bliver de trygge og glade, og det gør det legende let at lære.
De får ros fra lærerne, føler sig inkluderet i klassens faglige fællesskab, og lærerne roser dem også overfor deres forældre. Forældre og børn slipper også for konflikter omkring læsning hjemme, fordi skolen nu tager ansvar for at alle kan læse og forstå teksterne i fagene på årgangen. Det fremmer et konstruktivt, positivt samarbejde mellem skole og hjem, uanset social baggrund!
Alt dette opnår I med et abonnemnet i LEVEL UP LÆSNING. Er du klar til at sikre, at alle jeres elever kommer ind i den positive læringsspiral år efter år med et ABONNEMENT I LEVEL UP LÆSNING?
Konsekvenser af den positive læringszone for skolen og samfundet
1. Det stopper store og små læsevanskeligheder.
2. Det stopper at elever bliver fagligt meget svage i de boglige fag, fordi de ikke forstår teksterne.
3. Det forebygger negativ, social arv, for det forebygger, at elever fra hjem med negativ, social arv har store læsevanskeligheder.
4. Det stopper 30 år med mange dårlige læseresultater i folkeskolen.
5. De mange milliarder til specialundervisning årligt pga. store læsevanskeligheder kan spares.
6. Hver skole og kommune kan i gennemsnit spare mindst 10 %, for udgifter til læsevanskeligheder udgør omkring 13 % eller mere. Hertil kommer fx udgifter til it-hjælpemidler, som også kan spares. Desuden 500 millioner årligt på finansloven til de bogligt meget svage, stor besparelse til PPR mm.
7. Det forebygger at voksne kommer på overførselsindkomst fx på grund af store læsevanskeligheder, der giver problemer og mistrivsel på jobbet, og negativ, social arv.
Klar til at give alle jeres elever den omsorg der sikrer, at de kommer ind i den positive læringsspiral år efter år med et ABONNEMENT I LEVEL UP LÆSNING?
Foretræde i folketinget
Jeg har derfor bedt om foretræde i folketingets Børn og Undervisningsudvalg, for at prøve at sikre, at alle lærer at læse tekster, der er 5 lix sværere hvert år. Min far stod i skammekrogen i de 5 første år af hans skoleliv, fordi han var ordblind. Han kom ind i den negative læringsspiral, og "arrene" fik store konsekvenser for ham, hans familie og børn. Som det gør for andre i den negative læringsspiral, som andre ordblinde.I dag udgør ordblinde hele 13 %.
Min farfar fandt heldigvis en privat lærer, der kunne lære min far at blive dygtig til at læse, så han blev både student, tandlæge og lærte at læse 6 sprog. Han repræsenterer alle, som får store læsevanskeligheder i skolen, men som sagtens kan lære at blive dygtige læsere!
Ordblinde fra hjem, der kan sikre, at de bliver gode læsere, bliver stort set lige så gode læsere som alle andre børn og unge, jf. Krakas undersøgelse og får et lige så godt skoleliv. Men hvad med alle de børn og unge, som Ole, der ikke kommer fra et hjem der kan lære ham det?
Derfor er det vigtigt, at skolerne og deres dansklærere sikrer, at alle har et lige så højt lix-niveau, som det teksterne har på årgangen, og det hjælper et abonnement i LEVEL UP LÆSNING jer med at sikre og forankre år efter år.
Læs referencer her
Tilbage til forsiden her.
