Uddybing af dygtige læsere, trivsel, læselyst. Og beviset på årsagen til læsevanskeligheder, 
der koster milliarder årligt

Læseforsker Carsten Elbro: Læsevanskeligheder opstår, når læsekrav er større end læsefærdigheder[1].  

Folkeskolens virkelighed er, at læsekrav stiger omkring 5 lix om året i de boglige fag jf. læsekonsulenternes skema her, og min viden som skolebibliotekar. Lix vejleder i, hvor svære tekster er. Fx jo flere længere ord og sætninger, jo højere lix, jo større læsekrav.

Derfor skal alle elever også lære at udvikle deres læsefærdigheder med omkring 5 lix om året, så læsekrav ikke bliver større end læsefærdigheder. Det forebygger helt læsevanskeligheder!
Det betyder samtidig, at alle - uanset baggrund - bliver dygtige til at læse i de boglige fag, som dansk og matematik, og dermed at de kommer til at læse inde i deres flowzone, der er det samme som zonen for nærmeste udvikling, og det giver stor læselyst og trivsel.

På den måde brydes negativ, social arv, og alle får de bedste betingelser for at kunne svare rigtigt på spørgsmål og opgaver til teksterne i fag og prøver, som fx matematikopgaver, og dermed at få gode karakterer. Det forebygger, at elever bliver fagligt meget svage, og de udvikler deres sprog omkring 5 lix om året. og de bliver helt inkluderet i fællesskabet i de boglige fag, fordi de forstå teksterne i fagene, og de føler sig dygtige til at gå i skole. Det giver trivsel og lyst til at læse. Men når de ikke kan forstå teksterne i fagene, så bliver de ekskluderet af det faglige fællesskab. 

Og ja, alle kan – uanset social baggrund og ordblindhed - relativ let lære 5 lix om året i læsefærdighed med LEVEL UP Læsning. For jeg lærer lærerne, hvordan de let kan få alle elever til at læse af stor lyst i deres nærmeste lix-udviklingszone ”dag efter dag”, og så bliver det deres aktuelle lix-niveau allerede ”i morgen”, igen og igen jf. Vygotsky.  Dette er Turbo-undervisning!

FX steg de 4 elever i TV-indslaget så meget, efter kun 6 gange med 7 min. LEVEL UP læsning
Elev 1: Steg 13 lix = 2,5 års læseudvikling
Elev 2: Steg 18 lix = 3,5 års læseudvikling
Elev 3: Steg 10 lix = 2 års læseudvikling
Elev 4: Steg 5 lix = et års læseudvikling

Det tydelige tegn på, at børn og unge bliver dygtigere til at læse er også, at de helt selv kan læse og forstå sværere tekster, end de kunne før. Det vil sige, tekster med et højere lix. Præcis som de 5 elever fortæller her. Altså at lære et højere lix er læseundervisning i at blive dygtigere til at læse. Derfor bør det også stå på Undervisningsministeriets hjemmeside www.emu.dk, som vejleder lærere i at lave læseundervisning, så det bliver til virkelighed. 

 

Bedre læseresultater med LEVEL UP læsning
I alle læseundersøgelser fremgår det tydeligt, at jo sværere tekster eleverne kan læse, jo dygtigere læsere er de. Se eksempler her
Lix (og lettal i 1. klasse) er den eneste inddeling vi har, der inddeler tekster i sværhedsgrad. Derfor, hvis folkeskolen skal sikres bedre læseresultater, så skal eleverne lære at læse sværere tekster med et højere lix. 

Bemærk: Lix er ikke altid retvisende, men det er det næsten altid! Og når det ikke er, så kan man let justere. Det lærer man på mit kursus. 

 

 Beviset på, at for lavt lix er årsagen til læsevanskeligheder!
Når børn og unge har læsevanskeligheder, så kan man altid med èn eneste handling få læsevanskeligheder til helt at forsvinde. Nemlig ved at give dem en lettere tekst med et lavt nok lix, så forsvinder læsevanskeligheder helt. Det skyldes, at så bliver læsekrav i lix ikke større end deres læsefærdigheder i lix. Det dokumenteres også her, her , her, her eller her.
Det beviser, at for lavt lix i læsefærdighed er årsagen til læsevanskeligheder!

 

Derfor kostede for lavt lix folkeskolen omkring 6 milliarder alene i 2023
- I 2022 brugte folkeskolen 13 milliarder på specialundervisning. Jf tal fra KL.
- 51 % af al specialundervisning skyldtes læsevanskeligheder allerede i 2020 jf. Rambølls rapport til Undervisningsministeriet her side 19.
De nye læseundersøgelser PISA 2022 og PIRLS 2021 viste, at næsten 25 % af en årgang havde store læsevanskeligheder, så udgifter til specialundervisning pga. læsevanskeligheder er næppe blevet meget mindre.

Altså for lavt lix kostede i 2022 folkeskolen omkring 6,5 milliard i specialundervisning. 
I fremtiden kommer yderligere de 500 millioner, der nu er afsat til de 10 % fagligt mest svage elever, og udgifter til IT- hjælpemidler pga. læsevanskeligheder.  Det er mange penge, som let kan spares ved at lære eleverne et højere lix med LEVEL UP Læsning. 
Her har DR et eksempel på en typisk fagligt meget svag elev, og årsagen er store læsevanskeligheder.

 

 Og læsevanskeligheder giver mistrivsel og lav læselyst
På billedet her ses forskeren Mihaily Csikszentmihalys flowzone. Når læsekrav bliver større end læsefærdigheder, så læser eleven til venstre for sin flowzone, og det giver mistrivsel som angst, jf. billedet, og dermed ikke stor læselyst og læseudvikling. 
At læsevanskeligheder er årsag til mistrivsel og lav læselyst er helt overset i debatten. Det undrer, for det er tydeligt at observere og høre i samtale med elever i skolens virkelighed. 

 LEVEL UP LÆSNING står udelukkende på skuldre af international forskning
En forskning, som til sammen fortæller, hvordan man lærer alle et højere niveau, også i læsning, og ud fra den forskning har jeg lært, hvordan det kan gøres meget let. Forskningen er

Russeren Leo Vygotskys forskning om zonen for nærmeste udvikling i ”Mind and society”
Den ungarske psykologiprofessor Mihaily Csikszentmihaly i ”Flow”
Den new zealandske læseforsker Marie Clay i bogen ”Running Record for classroom teachers”.
Amerikaneren Scott Rigbys forskning om gaming i ”Glued to Games”.

Men uden for zonen er det svært at lære, og det giver mistrivsel. Det fortæller denne samlede forskning også. 

 

Læs om LEVEL UP kurser her
Læs referencer her
Tilbage til forsiden her. 

[1] Kilde: (2007, Elbro, Carsten). Læsevanskeligheder. Gyldendal.